onsdag den 19. februar 2014

Liv i Bloggen igen.

Liv i Bloggen igen. Bloggen her har lagt stille ALT for længe. Jeg har ind imellem taget tilløb til at skrive et enkelt indlæg, men det er ikke blevet til noget før nu. Der er sket en del siden sidst, så I må finde jer i, at mine indlæg kan komme til at handle om så vidt forskellige ting som; Afrika, udviklingsbistand, politik og fagforeningsarbejde. Jeg vil gerne invitere til, at kommentere og evt. dele indlæggene på bloggen. Det bliver sjovest, hvis vi kan snakke frem og tilbage om tingene. Tobias Bavnsgaard.

torsdag den 9. december 2010

Juletræer, tiger-sex og udkantsdanmark.

Når I alle sammen om 15 dage går med en lille rødvinsbrandert på og pynter juletræet, kan I godt sende en lille tanke til udkantsdanmark. Det er her jeg bor og her jeres juletræ, indtil for kort tid siden, voksede. … Så helt undvære os, kan I ikke.

To gange om året er det i udkantsdanmark det sker.
Det er om sommeren, hvor det er stranden og sommerhuset, der er rammen om familiehyggen, og det er nu hvor juletræerne fældes.

Sommerhuset er bygget af polakker og juletræet er fældet af en gut fra Letland.

Jeg går for tiden og holder lidt øje med en byggeplads, hvor der opføres luksussommerhuse.
På byggepladsen går der kun polakker.

Som, at ha’ sex med en tiger…

Polakkerne er ikke særligt interesserede i, at tale med mig fra fagforeningen. Man fornemmer det tydeligt, når man kommer ind i et rum, hvor et par gutter i Adidas-bukser og gummisko ligger på hug og lægger fliser i det, der inden længe er en turistklar swimmingpool. De begynder at tale meget hurtigt. Det er som om de ikke taler med hinanden, men ned i de fliser, de er ved at lægge. Alligevel ler de alle sammen højt af den faldne bemærkning, der afløser mit ”do you speak english?”.
Det lykkedes mig, at komme i snak med én af dem. Han fortæller, at de alle sammen arbejder dobbelt så meget som det, der fremgår af den ellers fine lønseddel de kan vise mig.
De ved godt at de burde stå i fagforeningen, men som han fortæller mig, ”at melde sig ind i fagforeningen er som, at ha’ sex med en tiger… meget farligt og der er ingen nydelse i det”. Han ved at hvis hans arbejdsgiver finder ud af, at han er i fagforeningen bliver han fyret.
… Jeg tror ikke engang sommerhuset er billigere at leje, end dem der er bygget på overenskomst vilkår.

I dag tar’ jeg i skoven og får en snak med de letter, der går og fælder juletræerne. De har sikkert heller ikke lyst til, at snakke med mig og jeg kan frygte, at deres løn og arbejdsforhold er ringere end polakkernes.
… Har I lagt mærke til om prisen på juletræer er faldet, siden det er underbetalte letter, der er begyndt at fælde dem?

Udkantsdanmark mister mange produktions arbejdspladser i industrien. Noget tyder på, at vi i fremtiden skal leve af vores land- og skovbrug og de arbejdspladser der er i turismeindustrien.

Men lige nu ligger vores største eksportsucces ikke, i hverken juletræer eller ravhalskæder. Vores største eksport er arbejdspladser.

onsdag den 1. december 2010

De lovede os offentlige arbejdspladser… nu tager de apoteket og brugsen.

Det er mindre end fire måneder siden, at regeringspartiet Venstre turnerede rundt i Vestjylland med opbakning, penge og offentlige arbejdspladser til udkantsområderne for, at sikre medlems- og stemmetallene i partiets klassiske højborg.

Med regeringens udspil om øget vækst gennem konkurrence går regeringen nu i en markant anden og mere klassisk-liberal retning. Lektien er meget klar. Lyt ikke til, hvad politikkerne siger, men se på, hvad de gør! Folk stemmer med fødderne!

Så kan apoteket følge efter hattemageren.
De tiltag regeringen nu har i støbeskeen vil svække de lokale håndværksmestre, lukke det lokale apotek og den lokale Brugs.
Byggeriet skal ifølge regeringen, i fremtiden være præget af mere typehusbyggeri og flere ensartede masseproduktioner. Gerne fra udlandet.
Det vil kvæle den lokale håndværksmester. Billig udenlandsk masseproduktion vil således komme til, at stå foran byggeri på dansk, med et højt niveau af kvalitet og miljøvenlig bæredygtighed.
Mit lille lokale apotek vil sikkert også lukke i ”Løkkeland”. Det er nemlig støttet med penge gennem en udligningsordning, mellem de store apoteker i byerne og de mindre apoteker på landet. Denne ordning sikrer, at jeg også har adgang til medicin, selv om jeg ikke bor i en større by. Udligningsordningen står for skud i ”Løkkeland”. Jeg er bange for, mit lokale apotek ikke er konkurrencedygtigt iflg. Løkke. Men det yder en vigtig samfundsopgave for mig.

I Den gamle by i Århus ligger der en gammel hatteforretning. Hatteforretningen blev efter sin lukning i Lemvig, gjort til en museumsgenstand i Den gamle by. Hvis Løkke får gennemført sin plan om øget konkurrence, kan jeg besøge mit lokale apotek… i Den gamle by.

Det kan da godt være, at vores lokale apotek flytter til den gamle by i Århus… men hey; jeg har hørt, at der også skulle komme en Walmart til Århus… Vildt ikk’!

I regeringens konkurrenceudspil er der også lagt op til en ændring af planloven. En sådan ændring vil åbne op for opførelsen af MEGA indkøbscentre.
Det vil uden tvivl føre til et pres på de små lokale forretninger, der ikke kan tilbyde tæpper, biler og hakket oksekød under samme tag.

Så ja… det er muligt, at jeg som dansker kan spare kr. 1.800,- … men jeg vil nu hellere beholde min lokale købmand og apotek.

onsdag den 17. november 2010

Så er det vist sengetid.

Nå… Det set ikke ud til, at vi kommer uden om endnu en tur i manegen med indvandredebatten.

Spørgsmålet er så, hvilket niveau vi så skal debattere på?

I den forgangne uge var Dansk Folkeparti ude med en påstand om, at der på grund af de store, grådige og altid sultne indvandrefamilier, nu ikke længere er saftevand og kage i landets venteværelser.
Selv for DF er det sgu under lavmålet.
Min erfaring er, at det kun er børn der skændes om saftevand og kage.
Jeg er vokset op med to yngre søstre og en mor, som har været dagplejemor igennem mere end tyve år. Så jeg ved hvad jeg snakker om.
Jeg kan lige se min mor ta’ kærligt fat i kinden på lille DF og sige ”Du er da vist ved at være lidt træt hva’… mon ikke det er ved at være din sengetid”.

Men det er godt mediearbejde fra DF. De kender deres besøgstid. Der er to tidspunkter på året, hvor man altid kan regne med DF. Det ene tidspunkt er i folketingets sommerferie, også kaldet agurketiden. Her er DF altid på pletten. Her har DF medierne for sig selv og kan komme med alle deres prøveballoner i alle størrelser og farver. Mest hvide. Så er der det andet tidspunkt, hvor vi altid kan regne med DF; og det er under finanslovsforhandlingerne. Her er det at DF skal have noget for mandaterne. Det er det rene hundehandel. Der findes ikke en økonomisk situation, der er så vigtig, at DF ikke er villig til, at kaste landet ud i økonomisk ruin, hvis ikke de får nogle stramninger på udlændingeområdet.

Hvem er velkommen i DF-land?
Jeg har for nyligt hjulpet en indvandrefamilie fra Rumænien. Konen, der er uddannet folkeskolelærer i Rumænien, blev fyret fra jobbet som rengøringsassistent pga. at hun var gravid med parrets andet barn.
Jeg kan her bemærke, at hun ikke har lagt hospitalsvæsnet unødigt til last under sin graviditet; eller spist alt deres kage for den sags skyld. Hun havde tre deltidsjobs, men er nu fyret fra det ene job pga. graviditeten, og er fyret fra det andet job pga. finanskrisen.
Trods en stor lyst til, at arbejde, har hun nu kun et job. Nå ja, og så de supplerende dagpenge fra fagforeningen… I hvert fald de næste tredive uger.
Hendes mand har ikke mindre end to ingeniøruddannelser, der er anerkendt i Danmark på cv’et.
Siden de kom til Danmark har han arbejdet på en svinefarm som ufaglært landarbejder.
Han er nu arbejdsløs i løntilskudsjob.
De er veluddannede mennesker, der gerne vil arbejde. De er medlemmer begge medlemmer af a-kasse og fagforening og har optjent dagpengeret som alle andre. Den ældste af deres drenge går i dansk skole. Den yngste går bare (lige begyndt at gå).


Det er ikke et diskriminerende pointsystem vi har brug for. Vi har brug for arbejdspladser!
Var det ikke bedre, hvis DF brugte finanslovsforhandlingerne til, at forbedre Danmarks økonomiske situation? Så kunne vi få folk i arbejde igen. Danske som rumænske.

Skulle vi ikke omdøbe finanslovsforhandlingerne til ”DF’s sengetid”?
Lad os alle samme ta’ kærligt fat i kinden på en DF’er og sige ” Du er da vist ved, at være lidt træt hva’… mon ikke det er ved, at være din sengetid”.

onsdag den 10. november 2010

Hvor skal pengene komme fra?

Følgende linjer er et afskriv fra et interview, der alene har fundet sted i mit hoved.


10-11-2010 Interview med faglig sekretær og SF’er; Tobias Bavnsgaard.


Tobias, hvad mener du om de nye familiesammenføringsregler?
Nej… tja… jeg ved ikke rigtigt… Hvor skal pengene komme fra?

Hvilke penge mener du?
Præcis.

Det må du uddybe…
Pengene til vores fælles velfærdssamfund! Pengene til alle de arbejdsløse vi har svigtet ved ikke at skaffe dem jobs. Pengene til uddannelse. Pengene til næste års budget!

Den diskussion har vel ikke meget med familiesammenføringsreglerne at gøre?
Præcis… Men det gælder vel også omvendt?... eller hva’?

Nu er det normalt mig, som journalist, der stiller spørgsmålene…
…Så kunne du jo spørge mig om, hvad jeg mener om den nye finanslov.


Som alle nok kan gætte ville dette interviewe være løbet af sporet og sluttet senest her.

Men jeg mener det faktisk.
Hvordan kan det lade sig gøre, at vi de seneste mange måneder har diskuteret krise, fair løsning, genopretningsplan, halvering af dagpengeperiode og Robin Hood-skat; og når det så kommer til finanslovsforhandlingerne snakker vi om ghettoer, paraboler, og familiesammenføringer?
I en pressemeddelelse fra finansministeren, der omhandler den samlede aftale om finansloven 2011, kommer nye regler for familiesammenføring og ghettoindsats ind på 5. og 6. pladsen ud af 6 punkter.
Så hvordan er det lykkedes DF, at få netop disse to punkter så højt op på mediernes dagsorden?
Jeg mener det er et udtryk for, at de ikke tar’ den økonomiske situation seriøst.
Den samfundsøkonomiske situation er sgu for vigtig til kun at blive debatteret af vismændene og i bankerne. Den diskussion må vi ha’ på kaffebordene i alle de små hjem og ud på alle de arbejdspladser vi mister for tiden.
Og sådan her gør vi det. Næste gang du hører nogle stå og snakke om ghettoer og familiesammenføringer bryder du stille og roligt ind med spørgsmålet: Hvor skal pengene komme fra?